torsdag den 12. marts 2015

Finans- og pengepolitik

Ekspansiv penge politik  

Dette er når renten sænkes. Både forbrugerne og virksomhederne vil få glæde af denne. Der vil blive optaget flere lån og investeringer i og med at renten er lavere. Herved vil der komme større produktion og færre ledige.  

Boligmarkedet vil være følsom overfor renteændringer. Renteudgiften udgør den største andel af huslejen og flere vil have råd til at købe hus. Dette kan dog også have en negativ sideeffekt fordi priserne på ejerboliger så vil stige. De som i forvejen ejer et hus vil få en stigning i  friværdien. Så selvom renten sænkes vil det blive endnu vanskeligere for nye købere at komme ind på boligmarkedet.  

Renten sænkes: Flere lån --> øgede investeringer --> Større produktion --> Færre ledige --> Øget forbrug --> Større produktion --> Færre ledige  

Lav konjunktur: Dårlig økonomi - BNP falder eller vokser en lille smule og arbejdsløsheden er høj  

Den ekspansive pengepolitiks formål er at sætte gang i økonomien, hvis den befinder sig i en lavkonjunktur. Hvis renten falder, bliver virksomhederne mere villige til at låne penge til investeringer. Et rentefald kan også tænkes at stimulere det private forbrug; i en åben økonomi vil en lavere rente desuden normalt medføre, at valutakursen falder, hvilket forbedrer konkurrenceevnen og derfor medfører større eksport og mindre import. 


Kontraktiv penge politik  

Høj konjunktur: God økonomi - BNP vokser meget og arbejdsløsheden er lav  

Den kontraktive pengepolitik virker modsat den ekspansive. Den benyttes primært i en højkonjunktur, hvor der er fare for overophedning og for høje inflationsniveauer og derfor behov for at lægge en dæmper på økonomien. Det kan ske ved at hæve renten, hvorved det modsatte sker: Investeringer og privat 
forbrug dæmpes, og hvis valutakursen stiger som følger af renteændringen, vil det i sig selv formindske nettoeksporten.

Danmarks pengepolitik  

Danmarks nationalbank er ansvarlig for pengepolitikken i Danmark. Da Danmark er medlem af ERM2, er formålet med pengepolitikken i Danmark udelukkende indrettet på at sørge for, at kronens valutakurs over for euroen holdes stabil.  

Nationalbanken kan dermed ikke samtidig føre selvstændig pengepolitik med henblik på at påvirke de indenlandske konjunkturer. Ved at føre fastkurspolitik vil Danmark naturligt i det lange løb få samme inflation som i Euroland. Så længe inflationsniveauet her er lavt - hvilket er en hovedopgave for Den Europæiske Centralbank at sikre, jf. nedenfor - vil fastkurspolitikken dermed også medføre en tilsvarende lav inflation i Danmark.  

Fastkurspolitikken sikres i det daglige ved, at Nationalbanken køber og sælger valuta på valutamarkederne. Er der behov for større tiltag, kan Nationalbanken hæve eller sænke sine pengepolitiske renter.

Ekspansiv finanspolitik

Disse mål kunne bliver forbedret, hvis regeringen førte en ekspansiv (lempelig) finanspolitik
  • Stigning i produktion 
  • Fuld beskæftigelse
  • Lige fordeling af goderne 
Disse mål ville blive forværret, hvis regeringen førte en ekspansiv (lempelig) finanspolitik
  • Stabile priser
  • Hensyn til miljøet 
  • Balance på valutaregnskabet
Kontraktiv finanspolitik

Disse mål vil kunne blive forbedret, hvis regeringen førte en kontraktiv (stram) finanspolitik
  • Stabile priser 
  • Fuld beskæftigelse 
  • Lige fordeling af goderne  
Disse mål ville blive forværret, hvis regeringen førte en kontraktiv (stram) finanspolitik 
  • Stigning i produktion 
  • Fuld beskæftigelse 
  • Lige fordeling af goderne  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar